Optakten
Forventningerne var vanen tro skruet i vejret forud for den forestående runde, særligt ovenpå forrige rundes overbevisende spil fra flere kanter på en ellers kold og våd regnvejrsdag i Amager Strandpark, hvilket der på smukkeste vis er blevet redegjort for andetsteds her på siden af dette stævnes velfortjentevinder, Thomas ’den initiativrige’ Clausen.

Optakten til dagens stævne blev en overordentlig broget affære, til tider antagende en farceagtig karakter. Ankomsttidspunktet var sat til kl.12, hvilket imidlertid skulle vise sig overordentligt svært for Robin ’maddog’ Bernitt og undertegnede at imødekomme, hvilket naturligvis er helt utilstedeligt i en så hædersbetonet og ærefuld gentlemansport som kroket.
Det hører imidlertid med til historien, at der var sket et ikke ubetydeligt kommunikationssvigt mellem Thomas ’den initiativrige’ Clausen og undertegnede dagen forinden, hvor forskellige transportmuligheder var blevet drøftet over telefonen. Undertegnede var kommet i den tro, at ’den initiativrige’ efter al sandsynlighed kunne skaffe kørelejlighed fra Holbæk, hvorfor det var denne melding, der blev givet videre til ’maddog’, der efter aftale ville slå følge med undertegnede på togturen til Holbæk. Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet, hvilket først blev klart for ’maddog’ og undertegnede under togturen pr. sms, hvorfor det viste sig umuligt at nå frem til det fastsatte spilletidspunkt. ’Den initiativrige’ havde imidlertid været så flink at ridse nogle alternative transportmæssige mulighedsbetingelser op, hvilket afstedkom, at ’maddog’ og undertegnede stod af på Tølløse station fremfor at køre hele vejen til Holbæk, da der ifølge ’den initiativrige’ ville afgå en bus herfra 11.47, hvilket ville minimere vores forsinkelse markant. Det skulle imidlertid vise sig at være en katastrofal disposition, idet det angivne tidspunkt viste sig kun at gælde i hverdagene, mens køreplanen i weekenden var anderledes nøjsom og ufleksibel, et forhold der på mærkværdig vis havde undsluppet ’den initiativriges’ ellers skarpsindige og opmærksomme blik.
Heldigvis havde Kim mulighed for at komme og hente os i bil, en mulighed man nok burde have taget i betragtning tidligere. Hele forløbet blev straks genstand for en ophedet debat om placering af skyld og personlig ansvarsfølelse, men uanset hvad, kom vi stadig for sent til det fastsatte spilletidspunkt, hvorfor der naturligvis på behørig vis skulle udmåles en straf.
Strafudmålingen var efter eget udsagn fra ’sjanten’ og ’den initiativrige’ allerede udtænkt på forhånd under køreturen op til Tølløse station, hvilket ud fra en objektiv betragtning kan synes en smule tvivlsomt i henhold til de gældende demokratiske principper i kroketforsamlingen. Ikke desto mindre, var det en overordentlig fornuftig og rimelig straf vi blev pålagt, idet vi på samme måde som ’sjanten’ og ’den initiativrige’ havde ydet os en tjeneste ved at hente os på stationen og dermed minimere vores forsinkelse, skulle yde dem en tjeneste. Hver gang de havde lyst til noget at drikke under spillet, skulle vi således imødekomme dette behov og servicere dem med, hvad de måtte ønske, startende med fire veltempererede og velskænkede velkomstdrinks, der blev indtaget under trækronerne i den meget smukke og idylliske have, hvor også spillet snart skulle udfolde sig.

Selve spillet
De fremmødte til dagens runde var foruden undertegnede, Robin ’maddog’ Bernitt, Kim ’sjanten’ Jensen og Thomas ’den initiativrige’ Clausen. Lars ’årets comeback’ Vegas havde desværre været nødt til at melde afbud, hvilket var yderst beklageligt.

Lad det være sagt med det samme: dagens stævne i Undløse havde langtfra samme høje spilmæssige niveau som stævnet i Amager Strandpark ugen forinden, men hvad der manglede i spilmæssig kvalitet, fik vi til gengæld i spilmæssig intensitet, hvilket ikke mindst kunne tilskrives en alternativ strategi med hensyn til banens udformning, hvor vi havde valgt at fravige den klassiske ottetals-bane og i stedet ladet os inspirere af baneforholdene til at lave en lineær terrængående bane, hvor man skulle samme vej tilbage fra halvvejspinden, som man var kommet.

Spilrækkefølgen blev traditionen tro afgjort ved præcisionsskud til pind. ’Den initiativrige’ kom tættest på pinden og valgte ikke overraskende at starte sidst, mens ’maddog’ lidt mere overraskende valgte at starte som nummer tre, hvorfor undertegnede kunne vælge at starte som nummer ét for første gang i dette års sommercup og dermed henvise ’sjanten’ til nummer to i startformationen.

Åbningen blev en anelse forsigtig og nervøs. Spillet og placeringerne bølgede lidt frem og tilbage ved de første porte, hvor særligt ’maddog’ havde vanskeligheder ved en af de endnu glødende afbrændte træstubbe der lå tæt op ad port tre.

Det stod hurtigt klart, at ’den initiativrige’ havde i sinde at fortsætte, hvor han slap i det foregående stævne. Han strøg således som den første igennem den fjerde port med stærk og energisk kurs mod krydset, hvor han bl.a. lige netop snittede kanten af en hvid havestol.

Forinden var ovenfor omtalte demokratiske principper blevet stillet på en alvorlig prøve, idet undertegnede allernådigst havde fået lov til at skifte kugle ved tredje port, da jeg havde lagt ud med en alt for tung kugle. Jeg valgte fejlagtigt at skifte til kuglen fra det forrige stævne, der, som det fremgår af dels ’den initiativriges’ referat, dels den righoldige billeddokumentation fra forrige stævne, mangler et lille stykke, hvilket skulle vise sig at få fatale konsekvenser for mit spil, men mere herom senere.

Ikke desto mindre lykkedes det os alle at blive nogenlunde samlet ved krydset, hvor ’den initiativrige’ imidlertid endnu engang viste stor kampgejst og slap afsted som den første, hvilket imidlertid kun syntes at knytte os øvrige spillere tættere sammen.

Denne kollegiale ånd varede dog kun kortvarigt, idet ’maddog’ snart forgreb sig på ’sjantens’ kugle under en fejlslagen krokering, hvilket naturligvis i lighed med forseelser af lignende karakter ved tidligere stævner, straks afstedkom en behørig strafudmåling, der bl.a. indebar at ’maddog’ skulle kærtegne ’sjantens’ kugle på respektfuld vis inden spillet kunne fortsætte.

Farcen omkring undertegnedes kugle fortsatte herefter, idet jeg så mig nødsaget til endnu engang at påkalde mig de ærede medkombattanters generøsitet og storsind og bede om lov til at påføre min kugle lidt olie. Dette burde jeg selvfølgelig have sørget for hjemmefra, men som tidligere beskrevet, havde jeg jo ikke som udgangspunkt haft i sinde at spille med denne kugle, der jo var delvist defekt. De øvrige kombattanter gav mig efter lange og grundige overvejelser denne tilladelse, hvilket imidlertid ikke gjorde situationen meget bedre, idet kuglen nu var så porøs, så den gradvist smuldrede mere og mere for mig.

Jeg fik efterfølgende lov til at låne ’sjantens’ sædvanlige kugle, da han spillede med helt nyt til dagen indkøbt udstyr, en overordentlig generøs og smuk gestus fra årets fund 2006.

’Den initiativrige’ spillede en virkelig flot første banehalvdel og var også klart første mand ved halvvejspinden. Det så således i lang tid ud til at ’den initiativrige’ igen skulle sikre sig fem point, mens ’sjanten’, ’maddog’ og ’undertegnede’ skulle kæmpe om de øvrige placeringer, men ved den tredje port efter halvvejspinden syntes skarpheden gradvist at slippe op for ’den initiativrige’, hvilket gjorde det muligt for ’maddog’ at få kontakt og umiddelbart herefter stryge forbi ’den initiativrige’ og lægge sig i front. Også undertegnede var begyndt at spille sig varm hovedsageligt i kraft af den nye kugle og var ved at have kontakt med de forreste, mens ’sjanten’ syntes helt ved siden af sig selv som bagerste mand i feltet.

Det varede ikke længe inden ’maddog’, ’den initiativrige’ og undertegnede igen var samlet ved krydset, hvor ’den initiativrige’ imidlertid hurtigt blev krokeret ud i marken til hans forståeligt nok noget afdæmpede begejstring.

Det var således nu en sag alene mellem ’maddog’ og undertegnede, en duel, der faldt ud til undertegnedes fordel, idet jeg som den første kunne komme afsted fra krydset og bevæge mig hastigt på vej mod de fem point. Interne stridigheder og uklarhed om en fælles strategi hos de øvrige spillere omkring krydset, hvor ’sjanten’ nu også var stødt til, gjorde det muligt for undertegnede at få et ikke ubetydeligt forspring til de øvrige, hvilket foranledigede ’den initiativrige’ til at skifte strategi og fremfor at spille sin egen chance for at få tre point, forsøgte at forhindre undertegnede i at få de fem point. Denne strategi mislykkedes imidlertid fuldstændig og ’den initiativrige’ måtte nøjes med et enkelt point fra dagens stævne, mens ’maddog’ trak det længste strå i duellen mellem ham og ’sjanten’ og således fik tre point, mens der var to point til ’sjanten’.
Alt i alt må man sige, at dagens runde bød på høj grad af spilmæssig intensitet i meget naturskønne og idylliske omgivelser. ’Sjanten’ skal have stor ros for et flot arrangement og der kan vist ikke herske nogen tvivl om, at Øvej 10 også i næste års Sommercup vil være at finde på programmet.

De efter sigende kontroversielle formuleringer, der blev taget op til kollektiv debat inden spillets begyndelse d.2/6-2007, kan opsummeres i følgende tre punkter:

1. Thomas ’den initiativrige’ Clausen følte sig krænket over min omtale af ham som årets skuffelse 2006.

2. Thomas ’den initiativrige’ Clausen følte, at han og Lars ’årets comeback’ Vegas uretmæssigt var blevet taget til indtægt for at udvise manglende interesse for kroketsporten og pointfordelingen og i stedet være optagede af at tage billeder af begivenhedernes gang.

3. Thomas ’den initiativrige’ Clausen følte ikke, at han på retmæssig vis i tilstrækkelig grad var blevet omtalt hædrende for sit comeback over en halv banelængde og den afslutningsvise 3.plads. Kritikken gik omvendt på, at undertegnede skulle have været lige lovlig subjektiv i min vurdering af hans placering som ’overraskende’ og ’ikke helt retfærdig efter spillets kvalitet at vurdere’.

Jeg vil i det efterfølgende gennemgå ovenstående punkt enkeltvis i overensstemmelse med det i plenum pålagte krav om forfatning af et dementi:

1. Først og fremmest skal jeg være den første til at medgive, at det naturligvis ingen steder hører hjemme, at omtale medkombattanter i så nedværdigende vendinger, som det her har været tilfældet. Kroketsport er og bliver en sag mellem hædersmænd! For dette svigt beklager jeg naturligvis dybt og giver hermed Thomas ’den initiativrige’ Clausen min uforbeholdne undskyldning! Jeg vil dog til mit forsvar påpege, at ovenfor omtalte tiltulering ikke er i citationstegn og således på helt afgørende vis adskiller sig fra den officielle tegnsætning i forbindelse med officiel titulering. Tituleringen er således på alle niveauer alene udtryk for min subjektive vurdering af Thomas ’den initiativrige’ Clausens spil og præstationer i den forgangne sæson og har på ingen måde været tænkt som et forsøg på at tildele Thomas ’den initiativrige’ Clausen et nyt officielt kaldenavn bag om ryggen på de officielle kanaler. Ikke desto mindre er det stadig absolut forkert at lufte den slags vurderinger i et offentligt tilgængeligt referat som det her har været tilfældet, men min inddragelse af denne vurdering, skal i høj grad ses som et udtryk for et forsøg på en opmuntring til Thomas ’den initiativrige’ Clausen om at finde noget af det storspil frem, som vi ved fra annalerne, at han mestrer, hvilket vi alle da også fik at se til stævnet i amager Strandpark, hvor Thomas ’den initiativrige’ Clausen fik fem velfortjente point! Så lad mig afslutningsvis ønske dig tillykke hermed og byde dig velkommen tilbage i toppen af dansk elitekroket, du har været savnet alt for længe, det mærker man for alvor, nu hvor du igen er at finde blandt de allerypperste inden for sporten.

2. Jeg vil med det samme medgive, at mine formuleringer omkring en manglende u-interesse fra de to herrer, Thomas ’den initiativrige’ Clausen og Lars ’årets comeback’ Vegas naturligvis ikke har noget på sig. Jeg har simpelthen fejltolket situationen i kampens hede. Det kom ved stævnet d.2/6-2007 frem i plenum, at de to herrer skam var mægtig interesserede hele forløbet igennem, men blot havde fulgt begivenhedernes gang gennem kameralinsen, ja de angreb sågar med rette ’Maddog’, ’Sjanten’ og undertegnede for, at det var os der ikke havde udvist interesse for deres spil, hvilket jeg hermed vil benytte lejligheden til med det samme at give min uforbeholdne undskyldning over for. Jeg medgiver gerne, at jeg helt ærligt overhovedet ikke interesserede mig for de to herrers spil den pågældende dag, hvilket selvfølgelig ikke hører hjemme i en så ærefuld og hædersbetonet sport som kroket. Kroketsport er og bliver som sagt en sag mellem hædersmænd! Jeg vil dog til mit forsvar ikke undlade at påpege, at jeg intetsteds i mit referat kategorisk omtaler den manglende u-interesse i dogmatiske vendinger, jeg anslår en tvivl, som flere i den forreste del af feltet delte, hvilket desværre ikke kom så stærkt til udtryk i omtalte plenum. Jeg citerer fra referatet: Spillet var nu tydeligvis to-delt, idet de forreste, ’Maddog’, ’Sjanten’ og undertegnede tydeligvis var kommet for at få point med hjem, mens ’Vegas’ og ’den initiativrige’, der nu var kommet op til ’Vegas’ ved midterpinden, efterhånden syntes mere optagede af fotografisk at dokumentere begivenhedernes gang. 286 billeder blev der taget alt i alt! 286! Mistanken om en decideret u-interesse fra de to herrers side, syntes at snige sig ind på os øvrige spillere, der imidlertid var alt for optagede af vores eget spil, til for alvor at bekymre os om denne besynderlige udvikling (s.3). Jeg vil ikke undlade at bemærke den svage grad af affinitet i mit ordvalg, en antydende form for vurderinger, jeg måske nok mener der bør være plads til i et referat fra kampens hede, jeg mener, det var jo sådan det foregik og sådan jeg (og flere andre) oplevede det! Endelig vil jeg naturligvis i overensstemmelse med ordets oprigtige betydning dementere det omtalte antal af billeder, der blev taget på dagen. Der var naturligvis ikke tale om 286 billeder, men 317! beklager!

3. Jeg vil gerne medgive, at jeg ikke har brugt meget spalteplads på omtalen af Thomas ’den initiativrige’ Clausens såkaldte ’comeback’ over en halv banelængde. Herfor skal der naturligvis undskyldes. Jeg vil dog ikke undlade at påpege, at det ikke er feltets tunge ende, der traditionelt bliver brugt mest krudt på i det efterfølgende referat, samt det forhold, at Thomas ’den initiativrige’ Clausens såkaldte ’comeback’ vel ikke så meget var et comeback, som der var tale om en taktisk tilspidset situation ved det afsluttende skud til pind, der muliggjorde en samling på feltet – jeg mener, da feltets forreste nåede slutpinden, var der jo sådan set stadig en halv banelængde mellem disse og Thomas ’den initiativrige’ Clausen! Ikke desto mindre er det altid flot at få 2 point uanset hvordan spillet end har udviklet sig, og for dette skal der selvfølgelig ønskes tillykke. Jeg beklager, hvis ikke denne præstation har fået den tilstrækkelige hæder fra undertegnede. Jeg vil imidlertid godt påpege, at de citerede vendinger i Thomas ’den initiativrige’ Clausens anke, bestemt ikke var møntet på ham, men udelukkende var forbeholdt den unge Robin ’Maddog’ Bernitt, da han efter min mening spillede det bedste kroket vi har set længe, et forhold, en kvik lille syntaktisk analyse hurtigt vil afsløre: De efterfølgende pladser blev overraskende fordelt med 2 point til ’den initiativrige’ og 1 point til ’Vegas’, mens ’Maddog’ noget skuffende måtte tage til takke med 0 point, en utrolig overraskende udvikling på spillet, der må siges ikke at virke helt rimelig efter spillets kvalitet at vurdere, men mon ikke ’Maddog’ kommer stærkt igen ved de kommende stævner. Det, der af undertegnede betegnes som ’en overraskende udvikling’, er ud fra en grammatisk vurdering udelukkende møntet på ’Maddog’, en vurdering ingen vel kan være uenige i, vi var vel alle sammen temmelig overraskede over, at ’Maddog’ slet ingen point fik, nu når han som den første lå til at skyde til pind. Det henførende relative stedord ’der’ fører tilbage til ovenfor omtalte forbindelse mellem ’Maddog’ og ’det overraskende’, hvorfor min efterfølgende vurdering af spillets kvalitet, udelukkende kan være møntet på kvaliteten af ’Maddogs’ spil og altså ikke vedrører Thomas ’den initiativrige’ Clausen! Jeg kunne naturligvis aldrig drømme om, at sammenligne forskellige spilleres præstationer i så dogmatiske og partiske vendinger.

Optakten – forventningens glæder og længsler
Endelig oprandt dagen vi alle med spænding havde ventet på lige siden vi pakkede køllerne i vores krokettasker og lagde kuglerne i olie lørdag d.16.september 2006 for alle efter en veloverstået og succesfuld sæson at gå til en velfortjent vinterpause. Det blev, som tidligere beskrevet og fyldigt dokumenteret her på siden af ’den initiativrige’, en mild vinter, der kom os i møde, en mildhed, der dog imidlertid desværre kun begrænsede sig til de rent vejrmæssige omstændigheder, idet den hæderkronede og gentlemanbetonede kroketsport tillige måtte stå mange ydmygelser, spot og vanære igennem, hvilket undertegnede fyldestgørende og fuldstændig nøgternt og objektivt har redegjort for andetsteds på denne hjemmeside, hvorfor der ikke er grund til at rippe op i det her. Den votering og strafudmåling skal vi tids nok finde rum for at effektuere!
Ikke desto mindre blev det alt i alt en vinterpause præget af længsel efter atter at betræde den grønne og frodige kroketplæne i altid naturskønne omgivelser, længsel efter atter at høre den ubeskrivelige og ubestemmelige lyd af guddommeligt tilsnit af krokettræ mod krokettræ, kølle mod kugle og kugle mod kugle, længsel efter atter at mærke den sitrende forventning sprede sig i forsamlingen og helt ud på tilskuerrækkerne til den deraf forestående krokettering, længsel efter at mærke adrenalinsuset, når vigtige dispositioner skal træffes, aftaler skal overholdes (eller måske brydes!), længsel efter at mærke intensiteten og spændingen, der hele tiden lurer i luften før, under, og efter hvert slag for endelig at finde sin forløsning i den afgørende sidste fase, hvor vigtige point skal fordeles: 5, 3, 2 og 1 point. En pointfordeling, alle ved er fuldstændig afgørende for forløbet af resten af denne sæson. Alle kender betydningen af netop åbningsstævnet, hvor spørgsmålene er så mange: Hvem viser de bedste takter? Hvem falder igennem? Hvem viser styrke? Hvem viser svaghedstegn? Hvem mestrer sine kroketteringer? Hvem har præcisionen? Hvem argumenterer bedst i afgørende situationer? Hvem formår at slå til i det rette øjeblik? Hvem får pointene og kommer bedst fra start på dette års Sommercup?

De indledende obligatoriske manøvrer på selve dagen
Alle disse længselsfulde forventninger og ophobning af spørgsmål skulle i dag, lørdag d.12/5-2007, der i parentes bemærket samtidig er undertegnedes 29-års fødselsdag, finde sin forløsning og sine svar. Lad det være sagt med det samme. Dette års åbningsstævne havde det hele. Vejret var næsten perfekt. Vejrudsigten havde på forhånd stillet os en grå og kedelig dag med spredte byger i udsigt, men det viste sig ingenlunde at holde stik. Vi fik derimod traditionen tro den flottest vejrmæssige kulisse, man kunne tænke sig, med dejligt solskin og en passende og behagelig temperatur. Ikke for varmt og ikke for koldt!
Feltet var ud over undertegnede som følger: Thomas ’den initiativrige’ Clausen, det som bekendt skuffede fælt sidste sæson og således på papiret har meget at revanchere, Robin ’Maddog’ Bernitt, der ganske vist vandt Stenhus-pokalen sidste sæson og blev samlet to’er, men spilmæssigt har meget at revanchere, Kim ’Sjanten’ Jensen, årets fund 2006, der må være sulten efter mere en den éne førsteplads og samlede placering som tre’er og endelig årets comeback i skikkelse af selveste Mr. Lars Vegas, der har været med helt fra den spæde begyndelse i 1998, men imidlertid har døjet en del med skader de senere år.

Inden spillet kunne tage sin begyndelse, var der naturligvis den obligatoriske indtagelse af champagne, der naturligvis blevet åbnet på ædleste kroketmaner, kaffe og gifler, samt votering og strafudmåling af forseelser.

Vi var blevet enige om, at vi i årets åbningsspil ikke ville operere med strafudmåling, der ville have nogen direkte indvirkning på spillets gang, hvorfor ’Sjanten’, der noget overraskende var kommet for sent, i stedet på skift skulle henholdsvis kysse vores respektive køllehoveder og holde en kort tale om vores respektive kroketkvaliteter.

Det blev en noget broget talerække der flere gange antog politisk og agitatorisk karakter, om end mange sandfærdige ord også kom over ’Sjanten’s læber. ’Den initiativrige’ udlod imidlertid ikke flere gange at ytre sit mismod og ubehag ved ’Sjanten’s tale, og stillede endda krav om, at hans kritik ville blive ført til referat. En sådan opfordring kan jeg naturligvis ikke imødekomme, da jeg har langt mere interessant og påtrængende opgave foran mig, nemlig i detaljer at skitsere de efterfølgende begivenheders gang, men mon ikke ’den initiativrige’ selv formår at uploade et kritikskrift i en nær fremtid på siden.

Og spillet….
Det blev en dramatisk åbning. ’Den initiativrige’ skulle vanen tro lægge ud, efter at være kommet tættest på i den indledende skyden-til-pind-konkurrence, der afgør startformationen. ’Den initiativrige’ kiksede endnu en gang fælt på åbningsstødet (var det fjerde gang ud af seks??) og der skulle gå mere end en time, inden det lykkedes ham at forcere den første port. En alt andet end lykkelig start for årets skuffelse 2006, der i sandhed så ud til at fortsætte, præcis hvor han slap, omend en smule værre.

Bedre gik det ikke for ’Maddog’, der var næste mand i rækken. Det skal til ’Maddog’s forsvar siges, at ’den initiativrige’s kugle lå midt imellem de to åbningsporte, men ikke desto mindre, så det skidt ud, da skuddet faldt og ’Maddog’ heller ikke formåede at komme igennem den første port. Han udviste dog lidt mere snarrådighed i situationen og var allerede igennem inden for de næste par runder, måske et lille diskret fingerpraj om, at formen og kampmoralen er god i år. ’Maddog’ skulle i hvert fald vise sig at spille noget af det bedste kroket, vi har set fra hans side, men mere om det senere.
Første mand igennem åbningsportene blev meget symbolsk årets fund 2006, der således måtte vise veteranerne, hvor skabet skulle stå. Lige så gik det årets comeback, Mr. Lars Vegas, der kort forinden til stående knips havde imponeret alle ved at udvise stort semantisk overskud i navngivningsproceduren omkring kroketkøllen. Thomas havde problematiseret det ædle i det engelske ord for kølle: mallet, hvortil Mr. Lars Vegas strøede lidt frankofilt stjernedrys og vi til sidst endte op med navnet: mallèt!
Næste mand igennem åbningsporten var undertegnede og der skulle snart udspille sig et hæsblæsende udskilningsløb i flere tempi. Således var ’Sjanten’, ’Vegas’ og undertegnede snart alene i front, samlet ved den tredje port, mens de to øvrige kombattanter, ’den initiativrige’ og ’Maddog’ fortsat kæmpede med den første port. Det lykkedes dog som bekendt hurtigt ’Maddog’ at komme op til de forreste, hvorefter undertegnede, ’Sjanten’ og ’Maddog’ snart samledes ved krydset. Forinden havde et intenst forløb udspillet sig imellem undertegnede og ’Sjanten’, idet ’Sjanten’ i en helt ufarlig og udramatisk situation havde valgt at spille sin kugle ind foran undertegnede og således blokere for spil til krydset, hvorfor undertegnede naturligvis måtte krokettere ’Sjanten’ væk. Dette var stærkt medvirkende til at ’Maddog’ fik yderligere kontakt til fronten i skikkelse af undertegnede, der snart som de eneste var igennem krydset og samledes ved midterpinden, dog med både ’Sjanten’ og ’Vegas’ stærkt i hælene, mens ’den initiativrige’ i lang tid så ud til fuldstændig at have udspillet sin rolle.

”Første mand der kommer af sted fra midterpinden vinder”, lyder et efterhånden legendarisk fremsynet motto, undfanget og formuleret af ’Sjanten’ under en ophedet spilsituation under sidste års stævne i Amager Strandpark. Dette skulle vise sig ikke at holde stik i dette åbningsstævne, om end det længe så ud til netop at skulle være tilfældet. Første mand af sted fra midterpinden var således ’Maddog’, hvorefter ’Sjanten’ og til sidst undertegnede hurtigt satte efter. Spillet var nu tydeligvis to-delt, idet de forreste, ’Maddog’, ’Sjanten’ og undertegnede tydeligvis var kommet for at få point med hjem, mens ’Vegas’ og ’den initiativrige’, der nu var kommet op til ’Vegas’ ved midterpinden, efterhånden syntes mere optagede af fotografisk at dokumentere begivenhedernes gang. 286 billeder blev der taget alt i alt! 286! Mistanken om en decideret u-interesse fra de to herrers side, syntes at snige sig ind på os øvrige spillere, der imidlertid var alt for optagede af vores eget spil, til for alvor at bekymre os om denne besynderlige udvikling.

Afgørelsen
’Maddog’ blev mere og mere veltilfreds som spillet skred frem og det blev klart, at det næsten ville blive umuligt for undertegnede og ’Sjanten’ at komme op. Af samme årsag tog han sig måske lige lovlig vel god tid til at lægge sig til rette ved det afgørende slutskud til pind. Det var i mellemtiden lykkedes undertegnede at komme frem til den sidste port før slutportene, hvorefter jeg over en distance på omkring 30 meter skulle ramme ’Maddog’ for at forhindre ham i at få de 5 point og selv tage til takke med de 3 point eller sågar 2 point, hvis det også skulle lykkes ’Sjanten’ at komme op. Det lykkedes som bekendt undertegnede med et drømmehug af den slags, man kun kan forvente sker et par gange i løbet af en hel sommercup, at ramme ’Maddog’ og efterfølgende til hans forståeligt store utilfredshed at krokettere ham helt ud på den omkransende gangsti. Det fordrede da også på behørig vis stående knips fra de øvrige kombattanter.

Efterfølgende var det en smal sag for undertegnede at skyde til pind og som sidste år hjemtage åbningsstævnets 5 første point.

’Sjanten’ løb med de 3 point, men ikke uden en kontroversiel optakt, idet det afgørende skud til pind efter en ophedet diskussion om hvorvidt kuglen havde ramt pinden eller ej, måtte tages om. I anden ombæring var der imidlertid ikke tvivl om udfaldet og ’Sjanten’ fik en velfortjent andenplads.
De efterfølgende pladser blev overraskende fordelt med 2 point til ’den initiativrige’ og 1 point til ’Vegas’, mens ’Maddog’ noget skuffende måtte tage til takke med 0 point, en utrolig overraskende udvikling på spillet, der må siges ikke at virke helt rimelig efter spillets kvalitet at vurdere, men mon ikke ’Maddog’ kommer stærkt igen ved de kommende stævner.

Jamen det var dog et herligt initiativ, lad os da snart få vasket den grimme plet af vores kollektive fortid, der lyder navnet robinbernitt mullit og pryder vores allesammens ærefulde og traditionsbundne pokal, en pokal, der har måttet lide den ydmygende tort, at tjene som bogstøtte gennem hele vinteren i den unge her mullits beskedne kummer, et forhold jeg ikke har undladt at påpege overfor den unge hr. mullit flere gange ved mine efterhånden omfattende besøg på adressen vinteren over, der har været udtryk for alt andet end det, den unge hr. bernitt fejlagtigt har opfattet som forsøg fra undertegnedes side på at knytte venskabelige bånd! Disse besøg har udelukkende haft til formål, at holde øje med og sikre mig, at opbevaringen af vores allesammens ærefulde pokal blev varetaget såomsorgsfuldt og ansvarligt som muligt, hvilket åbenlyst ikke har været tilfældet!!

Nætterne har været lange og søvnløse, men jeg skal ikke klage min nød over denne ydmyge og selvbestaltede opgave, for hvilken glæde har det ikke været hver gang endnu et besøg var nært forestående, at drømme mig hen til forventningerne om, at denne gang måtte det da være anderledes, denne gang måtte også den unge hr. mullit da have fået øjnene op for den ærefulde og frydefulde skønhed og netop denne gang måtte den da få al den opmærksomhed og omsorg som påkrævet, men nej, hvor stor har skuffelsen ikke omvendt været, som et slag i maven, når jeg endnu en gang er blevet bekræftet i, at den unge hr. mullit ikke har været opgaven voksen, lad os snarest muligt få denne pokal på andre hænder, det må være klart for enhver, at vi på ingen måde kan tillade robin, at få denne skønhed i sin varetægt igen.

Mistanken om denne nært forestående utilstedelige vanrøgt burde allerede være kommet til os på hin aften, hvor mesterskabets fejring d.16.september 2006 fandt sin afslutning på Vega, hvor undertegnede i selskab med thomas ‘den initiativrige’ clausen så en ung hr.mullit fuldstændig uden ansvar placere den ærefulde skønhed midt på bardisken, blandt horder af pøbelvælde, hvilken hån mod alle os gentlemen, der lever og ånder for denne sport, hvilken blasfemisk og ydmygende handling af den unge hr.mullit, handlinger, vi må give hinanden lovning på, aldrig mere i resten af vores levetid kommertil at finde sted……

Højtærede medkroketkombattanter, lad os da snart mødes i det grønne og i fællesskab ad sportslig vej tage det, der tilhører os alle i fællesskab, tilbage og for evigt lade det, der har passeret i denne vinter blot fortone sig som et grimt minde og endnu en bekræftelse på fraværet af det, alle os andre gentlemen kalder menneskelighed og moral, hos den unge hr. mullit………….

Vel mødt kære venner,

Mange hilsener, kroketmesteren

Datoen var lørdag d.3/6 og mødetidspunktet var vanen tro sat til kl.11, en tradition, der dog endnu ikke har fæstnet sig med lige stor styrke i alles bevidsthed. Således kunne de til tiden fremmødte, Tony ’den famøse’, Thomas ’den initiativrige’, Kim ’Sjanten’ og undertegnede ved selvsyn konstatere, hvordan en forpustet og på ingen måde i tilstrækkelig grad brødebetynget Robin ’Maddog’ Bullit kl. fire minutter over elleve febrilsk kommer susende i fuld fart over plænen, tydeligvis intetanende at han allerede på dette tidspunkt har kvalificeret sig til en velfortjent straf.

Stemningen var sublim, Thomas ’den initiativrige’ havde naturligvis sørget for friskbrygget kaffe og ostesnacks til alle de fremmødte, hvilket naturligvis fortjener al mulig ære og respekt. Det gør Rasmus ’Den iltre O.’ derimod ikke. Vi kunne endnu engang være vidne til et fuldstændig ubegrundet afbud med alt for kort varsel, da han først på ’den initiativsriges’ sms lidt i ti kunne melde tilbage, at han desværre endnu en gang havde glemt, at der var kroket og desværre ikke kunne ændre i sine planer. Jeg har svært ved at forestille mig omfanget af den straf, der er under opsejling, men en straf af historisk grusomme dimensioner tror jeg godt, vi kan vente os. Heller ikke Brian ’den uinteresserede’ har vi hørt fra. Ak, ak, megen skam er der blevet kastet over denne turnering siden relanceringen for små to måneder siden. Men nok energi er blevet brugt på dem der ikke var der, lad os nu vende os mod selve dagen og i stedet fokusere på de fremmødte. Hvilket herligt selskab var det ikke og hvilken herlig dag?

Vejret var perfekt, ikke for koldt og ikke for varmt og forrige stævnes voldsomme pollental havde igen fundet et naturligt leje til glæde for ’den initiativrige’. Med andre ord, scenen var sat til endnu en overdådig og talentfuld omgang kroket, leveret af de ypperste på feltet. Nu manglede vi bare at få overstået den efterhånden rutinemæssige strafudmåling til ’Maddog’ og denne gang også Tony ’den famøse’, der jo som bekendt havde en straf til gode efter sidste stævnes alvorlige forseelse (se referat fra 1. kroketmøde). Straffen blev mild og forsonende. ’Maddog’ kunne som ved forrige stævne selv vælge mellem at starte en køllelængde fra pælen eller spille i bare tæer, mens ’den famøse’ i utvetydige vendinger blev pålagt efter starten at skulle ned og ramme et plankeværk ca. 50 m. væk før han kunne fortsætte til næste port. ’Maddog’ valgte de bare tæer og spillet kunne begynde.

Banen var traditionen tro holdt i den klassiske 8-tals formation, dog med enkelte finurlige variationer, hvorom der naturligvis som det sig hør og bør lige skulle diskuteres grundigt og vejes for og imod, før vi med demokratisk flertalsafgørelse i form af kølleoprækning kunne stille banen op. Variationen bestod i, at man skulle krydse over i modsatte side af banen efter krydset og ikke som traditionelt blive i den samme side på port 6 som port 3. Dette blev besluttet af hensyn til terrænet der netop på port 6 og 12 ifølge vores nye opstilling bød på ikke ubetydelige mængder siv og sand.

Spillet udviklede sig i varierende tempi. ’Den initiativrige’ var tydeligvis opsat på at revanchere sidste stævnes dårlige resultat og lagde ud i et hårdt og fokuseret tempo, der allerede på første runde havde bragt ham sikkert gennem de tre første porte. Det lignede unægtelig en revanche, men ak, allerede ved fjerde port (’krydset’) gik det galt og der skulle gå yderligere to timer før ’den initiativrige’ igen forcerede en port. I mellemtiden var de øvrige deltagere for længst strøget forbi i på trods af et noget mere behersket udlæg. Kun ’Sjanten’, sidste stævnes overraskende to’er formåede at følge trop ved de første porte, mens både ’Maddog’, ’den famøse’ og undertegnede unægtelig virkede en smule nervøse og rystede over det hårde udlæg fra ’den initiativriges’ side. Spillet bølgede derefter frem og tilbage, med først undertegnede, dernæst ’Maddog’ alene i front, hvorefter vi til sidst alle var samlede ved midterpælen, hvor et taktisk og til tider uskønt spil skulle udfolde sig over de næste to timer.

Det skal i parentes bemærkes, at der forinden havde fundet en meget omdiskuteret affære sted, der på ingen måde fik den opmærksomhed den fortjente. Ganske kort tid før undertegnede skulle skyde sig igennem port 6 på en sikker 1.plads, river ’Maddog’ porten op med de bare fødder, hvilket selvfølgelig prompte udløser en velfortjent straf. Imidlertid overser vi alle, hvordan ’Maddog’ tilsyneladende med fuldt overlæg sætter porten tilbage uden at skubbe den ordentligt ned i det porøse sand, hvorfor den uden problemer vælter, da undertegnede med et ellers ganske forsigtigt stød skyder sin kugle igennem. Denne lille udspekulerede manøvre bliver end ikke kommenteret af de øvrige spillere på trods af ivrige og utallige protester fra undertegnedes side, men mon ikke et lille retsligt efterspil ville være på sin plads, når nu folk får tænkt situationen ordentligt igennem.

’Første mand der slipper af sted fra midterpælen plejer at vinde’, proklamerede ’Sjanten’ efter at undertegnede var sluppet af sted med to skud i bagagen og det var en profeti, der skulle vise sig at holde stik på trods af en række tvivlsomme omstændigheder ved de sidste porte. Tony ’den famøse’, der ikke har meget at spille for i denne turnering valgte tilsyneladende med alles tilslutning til stor forundring for undertegnede, at ofre sig selv i bestræbelserne på at forhindre undertegnede i endnu en sejr. Det virkede unægtelig en kende usportsligt, om end ’Maddog’ senere på aftenen i ikke helt ædru tilstand forsikrede mig om, at ’den famøse’ kun ville true undertegnede, men aldrig kunne drømme om at krokere mig væk. Om dette er sandheden eller forklaringen skal findes i evt. mangler i ’den famøses’ spil skal jeg ikke kunne sige, men kønt var det ikke. Det var en skamfuld afslutning på en ellers flot turnering, at se hvordan alle tavst fulgte denne udvikling på spillet. Hvad er der blevet af alle gentleman-manererne og den stolte tradition for fairplay, der plejer at gennemsyre disse stævner? Jeg foreslår, at vi som det første ved næste stævne tager en forsonende skål og i fællesskab minder hinanden om disse stolte traditioner evt. ved at samles om en passende strafudmåling til Tony ’den famøse’.

Nuvel, undertegnede fik de 5 point, mens der blev tæt kamp om de følgende placeringer. Her lykkedes det af uforklarlige årsager ’Maddog’ at sikre sig de 3 point, mens ’den initiativrige’ trods alt fik 2 point denne gang, om end denne turnering alt i alt har været en skuffende affære fra hans side. ’Sjanten’ måtte denne gang nøjes med 1 point, men viste endnu engang gode takter og har på ingen måde meldt sig ud af slutspillet.

Efter endnu et spil kroket af seks timers varighed, ser pointfordelingen således ud som følger:

Skrevet af Mathias Richard Nielsen aka Den Æresløse.