Køllebetvingeren
Det føles som en magt ulig noget andet at stå med Lucio i hænderne, efter man har krokeret en kugle 25 meter væk. Lucio synes som en utæmmet hingst, som kun de færeste kan betvinge. Tankerne blev ledt tilbage mod tidlige Manowar sange, dengang mænd havde store sværd eller køller.
Lucio havde gået på omgang til stor beundring for de fremmødte – Stenhusmesteren 2006 og Sommercupmesteren 2006. Jeg havde endnu ikke ladet Lucio gå en omgang på græsset, af frygt for at kroketkombetanterne ville finde den uegnet til brug. Men de blev mere end imponeret, da de først prøvede den. Der var sågar kys til køllehoved. Jeg selv var også meget positivt overrasket.
Det stod tidligt klart at vi alle må overveje at skaffe køller á la Lucio. Sikkerheden i køllestødet er uovertruffent. Begge mestre var overbevist om at køllen er accepteret udstyr, spørgsmålet var således om kuglerne (i det plastiske materiale artesit) kunne accepteres. Det er svært, da de er omtrent dobbelt så tunge som “normale” kugler. De vil kun kunne accepteres i det tilfælde, at vi alle anvender disse kugler. Det gode ved kuglerne er at de ikke mister formen, da de minder lidt om Bocce-kugler. Men man kan kun spille med disse kugler, hvis man også har en kølle af Lucio’s statur.
Men dette stiller selvfølgelig kroketsamfundet i et dilemma: Hvordan skal man forholde sig til Lucio a.k.a. Hævneren, og hans betvinger? Jeg vender tilbage til dette om et øjeblik, men lyt først til denne lille filstump, hvor de to førnævnte passonager omtaler Lucio (desværre mangler de første par sekunder hvor Sommercupmesteren 2006 skamroser køllen).
Det leder spørgsmålet hen på tanker om indkøb. Jeg vil selvsagt medbringe og spille med Lucio på Aktivitetshøjen, så kan I besigtige den. Vi er dog flere, der som minimum påtænker at erhverve os nye kugler i træ 80 mm. Men spørgsmålet er om I tør vovepelsen og springe på Lucio-vognen allerede nu, for så kan vi købe dette sæt og spare det separate kugleindkøb.
Men hvis ikke stemningen er til det, men der alligevel er nogle, som ønsker nye kugler til Aktivitetshøjen, så smid mig en besked. Jeg vil allerede nu gerne tegne mig for en orange og en grøn, Sommercupmesteren 2006 vil tegne sig for en eller to gule? (såfremt det er ok for Sjanten?). Smid mig en besked pr. mail eller som en kommentar.
Jeg efterlader jer med denne lille lydstump, hvor Sommercupmesteren 2006 velvilligt, og storsindigt fralægger sig sejren fra sidst hos Sjanten, da Årets comeback 2006 ikke var til stede. Utrolig flot gestus, som kun kan kvitteres med store knips.