Kroketsæsonen skudt i gang

I morgen, den 12. maj i det herrens år 2007, bliver kroketsæsonen skudt i gang. Vi har udbygget årets turnering med et enkelt stævne, som Kim (aka Sjanten) vil lægge hus til. Der er derfor 5 stævner i år.

Ydermere kan vi byde på to nye ansigter i Sommercuppen. Dels et helt ubeskrevet blad med et talent så hemmeligt, at hans navn endnu er ukendt for undertegnede. Og så er det mig en stor fornøjelse at kundgøre at den uforlignelige, kroketekvilibrist Lars Vegas er kommet sig over sin Galif-skade, som gør at han kan gøre sin entré i Sommercup-sammenhæng. Det bliver et brag af en kamp.

Vel mødt i Søndermarken i morgen kl. 10 ved springvandet.

Den kommende sæsons program ser således ud (se det i kalenderen):

12. maj Søndermarken
2. juni Amager Strandpark
9. juni Hos Kim
21. juli Aktivitetshøjen
28.juli Stenhus

Om forfatteren

Thomas går under navnet den initiativrige, og er trippelt kroketmester, og har vundet sommercuppen i 2008 som en del af hans double. Han behersker Grisen til perfektion og hans mallét Lucio er frygtet blandt alle kombattanterne. Se alt hvad Thomas har skrevet her.

Skriv en kommentar